PÅSKEKURSUS

13. til 20. APRIL 2019

Under overskriften "Lav tingene selv" mødes vi i påskeferien på Anholt. Vi bor og spiser i forsamlingshuset og undervisningen foregår på Anholt Skole, Anholt Skulpturværksted og ude omkring i øens skønne natur.

 

Der er tre linier at vælge imellem:

 

BO BEDRE KERAMIK

Et værksted som tager udgangspunkt i hjemmet og de ting vi omgiver os med: Hvordan kan vi gøre det hele sjovere og mere personligt? Det kan være at vi tager fat på lampen, dørhåndtaget eller håndvasken og omskaber dem. Først og fremmest skal vi lære leret at kende og eksperimentere med teknikker og former og mærke tilfredsstillelsen ved selv at skabe tingene.

 

MAD FRA (HAV)BUNDEN

Her lærer vi at filettere fisk og ordne skaldyr, slagte en høne eller and, fermentere grøntsager og bage med surdej. Kort sagt: At lave mad fra bunden. Vi skal også gøre klar i grisefolden og slippe nye smågrise løs, inden vi hører om alle de praktiske og lovmæssige forhold der skal være i orden ved grisehold.

 

FOTOGRAFI OG VISUELT DESIGN

Hvilke fortællinger finder vi på Anholt? Med udgangspunkt i Anholt som historisk og kulturelt sted, og øen som geografisk fenomen, bruger vi kameraet til at udforske øen. Fotografierne bearbejdes digitalt, og vi skaber vores egen visuelle fortælling i form af f.eks. bøger, hjemmesider, postkort eller andre kunstneriske udtryk.

 

I programmet indgår frivillig morgenyoga og vinterbadning med saunagus, sangaften i kirken med øens beboere og påskegæster samt en skøn vandring i ørkenen med fortællinger om urter, insekter og ørkenens andre hemmeligheder.

 

Kursusafgiften er 3500 kr som dækker fuld forplejning, undervisning og materialer. Overnatning foregår i forsamlingshusets sovesal. Maden er overvejende økologisk fra haven, havet og stalden. Vin, øl og slik kan købes i Lokalbrugsen.

 

 

Tilmeld dig her:

Navn*
Emailadresse*
Telefonnummer
Besked*

DEN BLÅ UGE PÅ ANHOLT

16. TIL 22. JUNI 2019

Velkommen til et lille intimt højskolekursus på Vibehøj i skoven tæt ved Vesterstrand. Vi skal spise en masse fisk, skaldyr, tang og økologiske grøntsager. Om morgenen er der vandreture og udendørs meditation. Om aftenen følges vi ud i klitterne med termokander og og sangbøger og ser solnedgangen sammen.

 

Der er to linier at vælge imellem:

 

VANDSPORT

Hvor vi lærer at sejle kajak og stand up paddle, bedre kendt som SUP, og blive fortrolige med at svømme i havet.

 

AKVAREL

hvor vi bruger vandfarverne til at fange havets og himmelens blå farver. Vi får grundig indføring i akvarel og vi er rundt på hele øen og finde motiver

 

Kursusafgiften er 4000 kr for delt værelse eller 3500 kr for overnatning i eget telt.Prisen dækker undervisning, materialer, alle måltider og mellemmåltider med kaffe og the. Øl, vin og snolder kan købes i Lokalbrugsen eller SPAR på havnen.

Navn*
Emailadresse*
Telefonnummer*
Besked*

FAMILIEKURSUS

30. JUNI TIL 6. JULI

For voksne og børn mellem 6 og 11 år

Vi holder familiekursus på den gamle bondegård Vibehøj. Tæt ved stranden, hvor vi morgenbader de dage, hvor vi ikke står supertidligt op og tager ud i ørkenen eller ned til havnen. I ørkenen lytter vi til fuglestemmer, spiser morgenmaden på en bakketop og undersøger myterne om heksekulten på Anholt. På havnen siger vi godmorgen til fiskerne der kommer ind efter nattens fiskeri. Vi køber fisk med hjem til aftensmaden og lærer selvfølgelig navnene på fiskene som vi selv skal rense og gøre klar til grillen.

 

Der bliver masser af sjove aktiviteter i løbet af ugen: Vi skal spille musik med instrumenter vi selv har lavet, og skrive vores egne sange. Vi skal også finde sjove ting i ørkenen og på stranden og bygge drømmefangere og uroer, som vi kan hænge op derhjemme, mens vi tænker på Anholt.

 

Vi bor på værelser eller i eget telt på græspænen ved Vibehøj. Vores mad er inspireret af farvecirklen, så flest mulige farver er repræsenteret ved måltiderne. Maden er overvejende lokal og økologisk. Prisen er 4000 kr for voksne og 2500 for børn. Hvis man bor i telt, betaler de voksne kun 3500 kr. Prisen dækker fuld forplejning, undervisning og alle materialer.

 

Navn*
Emailadresse*
Telefonnummer*
Besked*