OM ANHOLT

visitanholt.dk

 

KURSUSPRIS

Der er forskellige priser for kurserne, se prisen under det enkelte kursus. I nogle tilfælde vil der være mulighed for at tilkøbe enkeltværelse. Prisen inkluderer ophold, fuld forplejning og alle kursets aktiviteter inkluderet materialer. På nogle kurser er der mulighed for ekstra materialeudgifter.

 

REJSEN

Rejse til Anholt foregår med Anholtfærgen fra Grenå. Du kan se færgeplanen og bestille billet på www.anholtfergen.dk . Vi tilrettelægger kurserne så de passer med færgeafgangene. Vær opmærksom på at du selv er ansvarlig for at købe din billet i god tid inden kurset. Mød op ved færgen en halv time før afgang.

 

OVERNATNING

Under pilotprojektet foregår overnatning dels i Anholt Forsamlingshus som ligger midt i Anholt By. Her overnattes på sovesal. Dels på ”Vibehøj” som ligger i skoven tæt ved Vesterstrand. Her overnattes enten på dobbeltværelse, eller i dit eget telt. Hvis I kommer flere som kender hinanden og ønsker at dele værelse, så skriv en kommentar om det i tilmeldingen. Enkeltværelse kan på nogle kurser tilkøbes for 500 kr.

 

MAD

Maden er så vidt det er mulig økologisk og fra lokalområdet dvs. Anholt/Djursland. Der bliver serveret kød 1-2 gange under opholdet, ellers spiser vi vegetarisk. Hvis du har specielle behov/allergier i forhold til maden, så gør os opmærksomme på det i din tilmelding, og så gør vi alt hvad vi kan for at efterkomme dine behov. Vin, øl og vand kan tilkøbes ved måltiderne.

 

CYKLER

Der er ca. 4 kilometer mellem havnen og Anholt By, så det kan være rart at have en cykel til rådighed. Lejecykler kan bestilles gennem os, eller man kan medbringe egen cykel.

 

PÅKLÆDNING

Anholt har vidunderligt badevand, så medbring badetøj. Og ellers anbefaler vi at medbringe gode travesko og afslappet tøj der passer til vejret og til at være fysisk aktiv.

 

 

SPØRGSMÅL

Du er altid velkommen til at ringe eller maile til os med de spørgsmål du har.

 

Kursusansvarlige:

Birgitte, Anholt Vandsport tlf: 60681296

Malene, Anholt Skulpturværksted tlf: 29902071

Email til: anholt.h.f@gmail.com